Få dit badekar til at stå som nyt med emaljering af badekar

Når badeværelset skal shines op, men det helst ikke må koste en bondegård, er det en god idé at spare hvor man kan. For eksempel er der ingen grund til at udskifte intakte fliser, hvis de blot er lidt grimede af kalk, eller for den sags skyld købe ny håndvask, hvis den ikke er decideret revnet. Det samme gør sig gældende for dit gamle badekar.

Måske har du i længere tid gået og rynket på næsen af badekarret, som med tiden er kommet til at fremstå både uindbydende og ulækkert. Et badekar, hvor emaljen er blevet slidt gennem flere år, er som regel præget af skæmmende pletter og grimme skjolder – især omkring afløb, armatur og rundt langs kanten af badekarret, der hvor vandlinjen normalt er. Disse misfarvninger – som føles ru og som ikke kan fjernes ved almindelig rengøring – består af kalk og okker, som har aflejret sig i den slidte emalje. Og ud over at være grimme at se på, er disse aflejringer også tit hjemsted for bakterier og andre sundhedsskadelige mikroorganismer, som gør badekarret direkte uhygiejnisk.

Emaljering af badekar – den billige vej til et nyt badekar

Men i stedet for at rykke hele badekarret op med rode, bør du overveje, om det ikke kan nøjes med en ny emalje. Et badekar, som ellers er intakt og kun præget af overfladisk slid, kan med stor sandsynlighed komme til at stå som nyt med en udskiftning af emaljen.

Du bør vælge en professionel håndværker til at forestå denne opgave – selv om der er tale om en forholdsvis enkel procedure, vil en dygtig og erfaren håndværker have bedre forudsætninger for at opnå et smukt, tæt, og – frem for alt – holdbart resultat. Selve processen tager kun et par timer, og emaljen hærder i løbet af et døgns tid, hvorpå du vil kunne tage dit flotte, skinnende badekar i brug.