Du kan for eksempel selv flette din gavekurv
Der er næsten skrevet uanede artikler om, hvordan man sammensætter en gavekurv, om man skal gøre det selv, om andre skal gøre det for en, eller om man køber den samlet med alle delelementer i sig.
Du kan også finde en del artikler om, hvornår man giver en gavekurv, hvor stor den skal være, hvor mange man kan være som afsendere og videre.
Men et mere specifikt emne, som virkelig kan gøre en gavekurv speciel, er, hvis man nu fletter den selv.
Her mener vi den klassiske gavekurv, som man ser mange vælge, der er af pileflet og sat sammen i en kurv af bestemt form med en hank til.
Ofte er der også lagt et underlag ned, så der ikke smutter nogle små gave ud, eller ens forbehold med et blødt underlag såsom savsmuld ikke ryger ud af bunden – også selvom man måske pakker den ind i cellofan.
Selvfølgelig skal man planlægge det i god tid, hvis man skal flette en kurv selv, og man skal jo gerne være god til det, så man ikke laver den, der ikke kan holde til at blive løftet, når alle gaverne er i, så den braser sammen, når den bliver løftet første gang af modtageren.
Måske skal man lige tage sig et par kurser i pileflet, og når man så er blevet god til det og har afprøvet sig lidt med nogle mindre alvorlige eksempler, så kan man give sig i kast med det seriøse valg.
Det kan jo tænkes, at man ved, at fremtiden byder på et jubilæum, en konfirmation, dåb, rund fødselsdag eller andet i den nærmeste familie, så man alligevel kan forberede sig god tid i forvejen.
Er man rigtig god, så kan man måske endda flette nogle navne ind i kurven eller bogstaver, der antyder anledningen til at give denne gavekurv.